Indre lys haller

Visdom er åndens videnskab, ligesom kundskab er materiens videnskab. Kundskab er adskillende og objektiv, mens visdom er synteseskabende og subjektiv. Kundskab adskiller, visdom forener. Kundskab differentierer, mens visdom samler.

Forståelse kan defineres som evnen til at tilegne sig kundskab i tiden, som grundlag for visdom. En evne, som sætter personen i stand til at tilpasse formens/hylsteret til åndens liv og til at fange de glimt af inspiration, der kommer fra visdommens hallen, Akasha og de større sammenhænge. Måske det hele kan udtrykkes på følgende måde: Visdom vedrører det ene selv, kundskab vedrører ikke-selvet, medens forståelse er egoets eller det tænkende menneskes synspunkt eller hans forhold til dem begge.

Uvidenhedens hal

I uvidenhedens hal har formen magten og den materielle side af tingene er fremherskende. Mennesket er dér polariseret i personligheden eller det lavere selv. Identifikation med fænomenernes verden og brugen af de udadrettede opfattelsesorganer dækker denne periode.

Tynget til jorden af et kæmpe malplaceret begær søger mennesket genstanden for sit hjertes opmærksomhed i mayas skumle huler og dybder. Her finder mennesket det eftersøgte, men dør før det kan høste de længe ventede frugter. Slangen bider endnu en gang, og den ønskede nydelse falder uden for dets rækkevidde. Alle, der søger karmas selviske frugter, må altså foragte hinanden. Derfor kendetegner strid og grådighed, ondskab og had, død og gengældelse, karmisk gæld og hævnens tordenkile for de personer, der bevæger sig på dette udviklingsstadie.

I uvidenhedens hal udvikles evne til at erhverve og oplagre viden og information. Kraften fra Brahmas energi (stoffets aktivitet og intelligens) må læres og forstås meningen med de aktiviteter baseret på:

Iboende energi.
Absorberet energi.
Stofenergi, dvs. den energi som skjuler sig i det fysiske plans stof.

Kundskabens/lærdommens hal

I kundskabens hal hersker intellektet og søgen efter at vejlede. Begæret er af en højere art, frugten af sindet og dets brug, fortrænger den lavere kamiske drift. Mennesket vejer og afbalancerer og søger i tankevirksomhedens skjulte haller. Mæthed, rastløshed og en søgen efter viden om selvet eller sjælen karakteriserer perioden, som tilbringes i lærdommens hal. Her udvikles skelneevnen. Mennesket lærer ikke blot at vælge, men også at forkaste, og det begynder at forene de to poler intelligent. På dette stadie stræber sjælen efter at beherske formen, indtil der til sidst opnår et ligevægtspunkt.

Frugten af den nyanskaffet kundskab, som mennesket finder, er blot kortvarigt for at opdage, at kundskab ikke er alt. Mennesket dør på kundskabens åbne mark, mens det hører: Vid at den, der ved, er større end kundskaben. Den, der søger, er større end det søgte.

Derefter bliver mennesket bevidst om den gruppe det tilhører, og ved at finde sin egen indre virkelighed, som er latent i dets personlighed. Dette udviklingstrin omfatter prøvestadiets vej eller discipelskabets vej frem til tredje indvielse. Mennesket har dog stadig meget at lære, stå til rådighed overfor og udvikle sin bevidsthed omkring for eksempel:

Sin gruppevibration.
Sin gruppehensigt.
Sit gruppecenter.

Visdommens hal

I visdommens hal forkaster det også og blander de to poler helt, så der opstår dette objektive noget, vi kalder lys. Her viser den oplysende side af sindet sig. Mennesket bliver en intelligent skaber. Det er her han vinder retten til at bruge den egoistiske gruppes kraft, for nu kan man være sikker på, at han kun vil bruge den til gavn for menneskeheden. Han bryder de lænker, som karma eller begæret og den fejlagtige anvendelse af sindet så behændigt har smedet.

Mennesket bliver sig sin magt og sin kapacitet bevidst, idet han har forpligtet sig til tjeneste, begynder han at tjene desperat. Han skaber den ene og den anden kanal for at udtrykke den kraft, der driver ham. Han river ned og ødelægger ligeså hurtigt, som han skaber. Han bliver offer, for en tid, for sin egen indre trang til at tjene og for den kraft, der strømmer igennem ham. Dette stadium vil i nogle tilfælde puste ild i ambitionens latente frø. Denne ambition er i sidste instans personlighedens trang til forbedring og er på rette sted og tid et aktiv, men det må rykkes op med rode, når personligheden bliver sjælens redskab. I andre tilfælde vil den tjenende opnå en mere vidtrækkende og kærlig vision, og mens han fjerner blikket fra sin egen bedrift, vil han gå til arbejdet i tavs forening med grupperne af alle sande tjenere. Han vil lade sin personligheds tendenser, sine ideer og sine ambitioner synke ned i det større gode for helheden, og selvet vil blive tabt af syne.

Den ene blandt de mindre tager hele magten. Døden kendes ikke i disse haller, for dens to store porte er passeret. Disharmoni og strid forsvinder, og kun harmoni er tilbage. De, der ved, ser, at de er én. De opfatter den grobund, hvor kundskab vokser som brahmisk mislyd og opsplitning. De ved, at kundskab er en metode, et instrument alle bruger, og blot en spire til den endelige erkendelse. I denne hal er alles forening, blandingen af én og alle og enheden i handling, mål og evne kendetegnet for alle høje bestræbelser.

Prolog

Virkeliggørelse, bevidsthedsudvidelse og identifikation med det åndelige menneske kendetegner perioden, som tilbringes i visdommens hal. Betegnelserne menneskeligt liv, mystisk liv og okkult liv er dækkende for disse tre stadier.

I visdommens hal lærer den indviede det 1. store energiaspekt at kende, den dynamiske brug af offervilje, og får da overdraget nøglen til energiens trefoldige mysterium. I de to andre haller blev han opmærksom på denne energi i dens 3 aspekter, men det er først ved 3., 4. og 5. indvielse at han får nøglen til de 3 mysterier.

Han får nøglen til det mysterium, han fornemmede i den første hal, Brahmas mysterium, og han kan nu åbne for de skjulte energier i atomar substans. Han får nøglen til seksualitetens eller de parvise modsætningers mysterium og kan åbne for de skjulte kræfter i alle former. Han får nøglen til offerets mysterium og hemmeligheden om Den tavse vogter i kosmos, og dermed lærer han at åbne for viljesaspektets skjulte energier. Han oplever solsystemets dynamo, hvis man kan kalde den det, og bliver indviet i dens komplicerede mekanisme. Der er altså 3 grundlæggende mysterier i solsystemet:

Mysteriet om elektricitet, Brahma eller det 3. aspekt som er latent i den fysiske sol.
Mysteriet om polaritet, universel seksualitet eller det 2. aspekt der er latent i Solens hjerte, dvs. den subjektive sol.
Mysteriet om selve ilden, systemets dynamiske centrale kraft eller det 1. aspekt som er latent i den centrale åndelige sol.