Astrologiske kors
Når der snakkes om astrologiske kors refereres der ofte til forskellige bevidsthedsstadier/indvielser og den påvirkning som det skaber i mennesket. De tre mest kendt kors er;
- Det bevægelige kors består af stjernetegnene fisken, skytten, jomfruen og tvillingen. Disse tegn stimulerer bl.a. legemets celler og nærer den formnatur, der påvirker centrene under mellemgulvet. Her går hjulet i den almindelige retning og korset skjuler formens mysterium.
- Det faste kors består af skorpionen, tyren, løven og vandbæren. Energier strømmer ud gennem
Neptun til mennesket og påvirker hjerte-, strube- og ajnacentret. Her går det hjulet i mod urets retning og afslører sjælens hemmeligheder. - Det kardinale kors består af vædderen, krebsen, vægten og stenbukken. Uranus er formidleren og hovedcentret bliver det center hvor styring og beherskelse kommer. På dette udviklingstrin afsløres livets hemmeligheder og omdrejningen styrer begge processer med og i mod uret:
“For den står hjulet stille. For den toner solen og stjernerne lidt efter lidt bort. Et stort lys kan ses”
De tre kors på Golgata var bibelske symboler for de tre astrologiske kors. Man må ikke tro, at der kun opnås erfaring gennem det bevægelige kors eller disse fire tegn i de tidlige stadier af menneskets udvikling. Erfaringerne gøres i alle stjernetegnene, men indflydelser der strømmer igennem korset arme, har en kraftigere virkning på disse personer i dette udviklingsstadie.
Inkarnationens hjul det bevægelige kors.
1. Den almindelige evolutionscyklus.
2. Fangenskabets periode, hvor i mennesket er bundet til hjulet.
3. Den firfoldige indflydelse fra det almindelige kors.
4. Livet i de tre verdener.
5. Personlighedens udvikling.
Dette bevægelige kors, hvoraf Pisces er en af armene, er frem for alt korset for de »gentagne inkarnationer«, Det er korset for forskellige forsøg mange forskellige erfaringer, der fører til successive og vedvarende bevidsthedsudvidelser.
“Fisken– her indleder begynderen på livsvejen med en materiel modtagelighed, der gør det muligt for ham at reagere på alle forbindelser i manifestationens cyklus. Det er på dette stadium negativ, ubestandig og udrustet med en instinktiv bevidsthed, som i sig har intuitionens mulighed. Men intuitionens sæd slumrer. Tænkeevnen, som er modtagerinstrumentet for intuitionen, er på dette stadium ikke vakt.”
“Skytten – her begynder det almindelige menneske at vise tendens til at blive mere koncentreret, og ubestandigheden og negativiteten fra Pisces koncentreres om at opnå det, der begæres. Mennesket viser tydeligt målrettede selviske instinkter, og selv om det måske f.eks. er venlig og flink, er det dette ud fra et ønske om popularitet. Dette er et godt udtryk for, det enkelte skytte menneske og viser også sjælens tendens til i sidste ende at vende alt ondt til godt. Livserfaringerne gøres, og eksperimentet fortsætter.”
“Jomfruen begynder det menneske, som var ubestandigt i fisken og emotionelt selvisk og fuldt af begær i skytten, at koncentrere sig endnu mere målbevidst og at ræsonnere og tænke. Den latente sjæl bliver aktiv i det indre; en spiringsproces går i gang; det skjulte menneske gør sig bemærket. Intellektet vågner og instinktet bliver efter at have passeret gennem det emotionelle stadium forvandlet til intellekt.”
“Tvilling, erfaringerne, der gennemleves på de tre arme af det bevægelige kors, har bragt det uudviklede menneske eller gennemsnitsmennesket frem til det stadium, hvor »livsdrømmen« kan forvandles til virkelighedsopfattelse, og den store illusion kan fremstå som uønsket og usand. Fornemmelsen af dualitet er på dette stadium instinktiv, men bliver mere og mere virkelig og stadig mere sammensat. Mennesket begynder at drømme om stabilitet, om lovmæssige ændringer og om forening med det, som det føler er den mest virkelige del af sig selv. Den mystiske vision dukker op i dets bevidsthed, og det bliver vidende om det højere selv gennem de første svage glimt af intuitionen.”
Det afbalancerede eller omvendte hjul det faste kors.
1. Discipelskabets cyklus.
2. Perioden, hvor mennesket hæver sig op og ændrer hjulets omdrejning.
3. Den firefoldige indflydelse fra det faste kors.
4. Livet i de fem verdener af overmenneskelig evolution.
5. Sjælens udfoldelse gennem personligheden.
Dette kors er i udpræget grad sjælens kors. Mennesket, mærker mere og mere dets styring og dets indflydelser er ikke så meget i blinde, som mennesket på det bevægelige kors. Den faste kors vision og urokkelige stræben, drager mennesket fra punkter af lys til den flammende sols stråleglans. “»Jeg er sjælen, og her står jeg. Intet skal fortrænge mine fødder fra den snævre plads, hvor jeg står. Jeg står foran lyset. Jeg er lyset, og i dette lys skal jeg se lyset«.”
“I tyren bliver begæret forvandlet (transmuteret) til åndelig stræben, mørket viger for lyset og illuminationen, tyrens øje, åbnes; det er det åndelige tredje øje eller det »ene øje« fra Det nye testamente. »Hvis dine øjne bliver ét«, sagde Kristus, »vil hele dit legeme blive fyldt med lys« Dette ene øje træder istedet for det personlige selvs to øjne. Menneskets opmærksomhed koncentreres om åndelig fremgang. Det betræder discipelskabets vej.”
“I løven bliver det egocentriske menneske til sidst sjælen, der udtrykker sig, koncentreret om at nå det åndelige mål, som er uselviskhed. I dette tegn gennemgår det forberedelsen til den første indvielse og tager den også i dette tegn eller under dette tegn, når det er opstigende, idet det bliver »løven, der søger sit bytte«, som er personligheden, der bliver sjælens fange.”
“I skorpionen gennemgår disciplen de prøver, som vil gøre det muligt for disciplen at tage den anden indvielse og bevise, at begærnaturen er undertrykt og besejret, og at den lavere natur (ved at den løftes op i luften, dvs. himlen) har evne til at nå målet for denne verdensperiode; at personligheden fra skorpionen jordiske grundlag kan blive prøvet således, at den viser sig egnet for den verdenstjeneste, der kræves i vandbæren. Dette er beskrevet så smukt for os i legenden om solguden Herkules, der overvinder den nihovede Hydra eller begærets slange ved at blive tvunget i knæ; fra denne ydmyge stilling løfter han slangen i vejret, og derefter kommer frigørelsen.”
“I vandbæren fuldbyrdes sjælens langvarige anstrengelse, og disciplen på det faste kors afslutter sine erfaringer. Derefter tager mennesket den tredje indvielse og frigør sig fra personlighedens herredømme; de to næste indvielser tager det på det kardinale kors.”
Det kontrollerede eller beherskede hjul det kardinale kors.
1. Indvielsens cyklus.
2. Frigørelsen fra det store hjuls virksomhed.
3. Den firefoldige indflydelse fra det kardinale kors.
4. Livet i vore syv plans syv verdener.
5. Åndens, sjælens og personlighedens sammensmeltning.
Når disciplen har taget den tredje indvielse og bevidst kan bestige det kardinale kors, så er han befriet fra Saturns herredømme og kommer nu under indflydelse af andre hierarkier, som er i sammenhæng med Venus.
“Vædderen. – Dette tegn, som er tegnet for al begyndelse, sørgede for den impuls og den energi, der gjorde det muligt for ham at indlede den kristne æra; det indledte gennem ham »kærlighedens tidsalder«, som først nu er ved at tage form, og dens magt er nu så stor, at den (paradoksalt nok) har ført til den nuværende splittelse i verden.”
“Krebsen. – Dette tegns kraft er af Kristus blevet udtrykt for os i de ofte misfortolkede ord: »Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold, også dem bør jeg lede«. Dette henviser til massebevidstheden i modsætning til hans disciples indviede bevidsthed.” Krebsen er ofte en tegn for masserne, men på dette tidspunkt beskæftiger det sig med helhederne. Kendetegnet er »selvopholdelse«, som fører til impulsen til at inkarnere åndens udtryksform på det fysiske plan.
“Vægten. – Kristus stod ved balancepunktet i menneskets evolution; han stod mellem den gamle verden og den nye, mellem østen og vesten. I den kristne æra kommer et balancepunkt eller denne »ligevægtskrise« i menneskeriget.”
“Stenbukken. – Dette tegn kendetegner punktet for fortætning og for krystallisering, hvad der til sidst resulterer i formens død. Dette ser vi ske i dag. I sin sejr over døden og i sin genopstandelse til livet henviste Kristus til stenbukken dybe mysterium.”
Stenbukkens transcendentale mysterium er “»udødelighed«, der er selvopholdelsens guddommelige aspekt; det er den vigtigste betingende faktor i skabelsesprocessen, og den fører til hele evolutionens åbenbaring, til det tilbagevendende livs tilsynekomst i formen og til livsåbenbaringen i formen.”
Når disciplen har bestiget det kardinale kors så er personlighedens liv og det planetariske liv uden større indflydelse og mennesket står frit.
